Brev fra Karl Marx til Ludwig Kugelmann, 17.04.1871

Proletarer i alle lande, forén jer!
Der er ét mål, magtens erobring!

BREV TIL LUDWIG KUGELMANN

Karl Marx
17.04.1871

Udvalgte Skrifter
Bind 2
Reproduceret af
Den Røde Fane

BREV TIL LUDWIG KUGELMANN

London, 17. april 1871.

Dit brev er rigtigt ankommet. jeg har i dette øjeblik hænderne fulde; derfor kun et par ord. Hvordan du kan sammenligne småborgerlige demonstrationer à la 13. juni 18491 osv. med den nuværende kamp i Paris, er mig fuldkommen ubegribeligt.

Det ville ganske vist være såre bekvemt at lave verdenshistorie, hvis kampen kun blev taget op på betingelse af absolut gunstige chancer. Den ville på den anden side være af højst mystisk natur, hvis “tilfældigheder” ikke spillede nogen rolle. Disse tilfældigheder hænder naturligvis i udviklingens almindelige gang og kompenseres atter af andre tilfældigheder. Men fremskyndelse og forhaling er i høj grad afhængige af sådanne “tilfældigheder”; og blandt dem figurerer også karakteren af de folk, der først står i spidsen for bevægelsen.

Det afgørende ugunstige “tilfælde” skal denne gang ingenlunde søges i det franske samfunds almindelige betingelser, men i preussernes tilstedeværelse i Frankrig og i deres stilling tæt udenfor Paris. Det vidste pariserne meget vel. Men det vidste de borgerlige kanaljer fra Versailles også. Netop derfor stillede de pariserne overfor alternativet: enten at tage kampen op eller bukke under uden kamp. Arbejderklassens demoralisation i sidstnævnte tilfælde ville have været en langt større ulykke end et hvilken som helst antal “førere”s undergang. Arbejderklassens kamp mod kapitalistklassen og dens stat er gennem kampen i Paris trådt ind i en ny fase. Hvad der end bliver det umiddelbare resultat, der er vundet et nyt udgangspunkt af verdenshistorisk vigtighed.

1Den 13. juni 1849 afholdt Bjerget i Paris en protestdemonstration imod, at de franske tropper med vold undertrykte den romerske republik. Denne demonstration blev næsten uden besvær splittet og bekræftede udelukkende, at det småborgerlige revolutionære demokrati i Frankrig havde spillet fallit. – Red.