“Warszawjanka”

Stormene glammer så vildt over lande,
natsorte skyer formørker solens lys.
Os kalder pligten mod fjenden at stande,
ej ænses smerte og dødskolde gys.
Thi vi ejer frihedens lysende flamme,
højt vil vi hæve vort luende flag.
Her vi os fylker; så kampglad en stamme
for folkets frihed står rustet til slag.

Nu frem da til kampen. På barrikaden
sejren skal vindes for arbejdets folk.
Rødt smælder flagdugens flig over staden,
ny tid skabes af arbejdets folk.

Død og fordærv over folkets tyranner.
Bødlernes skare vil høste blodig sæd.
Skælvende ser den vort flammende banner,
hører vort hævnråb i dødsangstens ræd.
Arbejdets helte! Tit har i givet
jorden for andre jert dyreste blod.
Krigen, den sidste for frihed, for livet
kan I vel vinde med sejrshåbets mod.

Nu frem da til kampen. På barrikaden
sejren skal vindes for arbejdets folk.
Rødt smælder flagdugens flig over staden,
ny tid skabes af arbejdets folk.

Sulten og nøden har naget os alle,
tit man berøved’ os det daglige brød.
Lidelsens samfund i grus nu skal falde,
arbejdets ungdom ræddes aldrig for død!
Ofte ideen livet har krævet,
tit er det ofret for massernes sag.
Frem da til kampen. Se fanen er hævet.
Arbejderhæren står rede til slag.

Nu frem da til kampen. På barrikaden
sejren skal vindes for arbejdets folk.
Rødt smælder flagdugens flig over staden,
ny tid skabes af arbejdets folk.

Nu frem da til kampen. På barrikaden
sejren skal vindes for arbejdets folk.
Rødt smælder flagdugens flig over staden,
ny tid skabes af arbejdets folk.